SKJVB-PROJEKTET
1

Vores doktrinære position:

Om Evangeliet

Vi forkynder evangeliet, Første Korintherbrev kapitel 15, vers 1-4:

1Kor 15:1

Desuden, brødre, bekendtgør jeg det evangelie til jer som jeg prædikede for jer, som I også har modtaget, og hvori I står;

1Kor 15:2

Via hvilket I også er frelst, hvis I husker på hvad jeg prædikede for jer, medmindre I har troet forgæves.

1Kor 15:3

For først af alt forløste jeg det til jer som jeg også modtog, hvordan at Kristus døde for vore synder i overensstemmelse med skrifterne;

1Kor 15:4

Og at han var begravet, og at han opstod igen den tredje dag i overensstemmelse med skrifterne;

Vi er naturligvis enige i, hvad Paulus sagde i Romerne 1:16: "For jeg skammer mig ikke over Kristus’ evangelie: for det er Guds kraft til frelse for enhver som tror; overfor Jøden først, og også overfor Grækeren." (DK-KJV) Og Paulus bekræfter 1Kor 15:1-4 med vidnesbyrd fra flere hundrede mennesker, inklusive Paulus selv (1Kor 15:5-10), og som i 1Kor 15:11 siger: "Derfor om det var jeg eller dem, sådant prædiker vi, og sådant troede I." (DK-KJV)


JESUSPAY
SKJVB-PROJEKTET
2

Vores doktrinære position:

Bibelen er vores Verdensbillede,

vores Eneste og Endelige Autoritet for Tro og Praksis

Bibelen og dens Autoritet

King James-bibelen er anerkendt som Guds perfekte og bevarede ord på engelsk, og dens ækvivalenter på andre sprog betragtes også som Guds ord, baseret på den korrekte række af manuskripter, Det Nye Testamentes flertalstekst (Textus Receptus) og Det Gamle Testamentes masoretiske tekst. Bibelen er vores eneste og endelige autoritet for tro og praksis, "som det i sandhed er, Guds ord ..." (1 Th 2:13). Vi tror på den bogstavelige, fuldstændige inspiration af de oprindelige skrifter og Guds bevarelse af sit rene ord til enhver generation (2 Tim. 3:16, Sl. 12:6-8). Læs mere: punkt 4, Bibelen er vores eneste og endelige autoritet  

Guddommen

Vi tror, at Gud er treenig, evigt eksisterende i tre personer - Faderen, Sønnen og Helligånden. De er sameksisterende i essens og identiske i natur, lige i magt og herlighed, "For der er 3 der aflægger optegnelse i himmel, Faderen, Ordet, og den Hellige Ånd: og disse 3 er 1." - 1 Jo 5:7 - DK-KJV. (5 Mos 6:4; 2 Kor 13:14).

Kristus' Person og Værk

Vi tror, at Herren Jesus Kristus, Guds evige Søn, blev menneske uden at ophøre med at være Gud, idet han blev født af Helligånden og jomfru Maria (nej, vi tilbeder hende IKKE), for at han kunne åbenbare Gud og forløse syndige mennesker (Joh 1:1-2. 14; Luk 1:35; Esa 9:6; 7,14; Phil 2:5-8; Gal 4:4-5). Vi tror, at Herren Jesus Kristus fuldførte vores forløsning ved sit færdige værk på korset som et repræsentativt, stedfortrædende offer; og at vores retfærdiggørelse er sikret ved hans bogstavelige, fysiske opstandelse fra de døde (Rom. 3:24-25; 1 Pet. 2:24; Ef. 1:7; 1 Pe 1:3-5). Vi tror, at Herren Jesus Kristus opstod legemligt og steg op til himlen og nu er ophøjet ved Guds højre hånd, hvor han som vores ypperstepræst udfylder embedet som repræsentant, mellemmand og talsmand (ApG 1,9-10; Heb 9:24; 7,25; Ro 8:34; 1 Jo 2:1-2).

Helligåndens Person og Værk

Vi tror, at Helligånden er Gud, den person, som overbeviser verden om synd, retfærdighed og dom, og at han er den guddommelige kraft til fornyelse, som bor i alle troende og besegler dem til forløsningens dag (Joh 16:8-11; 2 Kor 3:6; Ro 8,9; Eph 1:13-14).

At Tale i Tunger

Vi tror, at tegnene på Helligåndens gaver, såsom tungetale og helbredelsens gave, var midlertidige og rettet mod de jøder, som kræver tegn (1Kor 1:22). Vi tror, at tungetale aldrig var det sædvanlige eller nødvendige tegn på dåb eller opfyldelse af Helligånden, og at den ultimative befrielse af kroppen fra sygdom eller død afventer fuldbyrdelsen af vores frelse i opstandelsen, selv om Gud ofte vælger at besvare troendes bønner om fysisk helbredelse (2 Kor 12:12; 1 Kor 13:8; Heb 2,3-4; Mar 16:17-20; 1 Kor 1:14, 21-22).

Vanddåb

Vi tror, at vanddåb for os i dag ikke har noget med frelse at gøre (ApG 8,37). I 1 Peter 3,21 står der, at Peter, som plejede at prædike vanddåb som en måde at modtage Helligånden på (ApG 2,38), har fået en avanceret åbenbaring, siden han mødte Paulus (Gal 2:1-8). Han siger nu, at vanddåben kun er et BILLEDE på frelsen, og ikke frelsen i sig selv. Ingen kan »svare« Gud med en "ren samvittighed", før frelsen har fundet sted (se Titus 1:15). Den person, der bliver døbt FØR frelsen, bliver kun våd. Læs også Apostlenes Gerninger. 8:36-38 "vers 36 Og mens de var på vej, kom de til noget vand: og eunukken sagde, Se, her er vand; hvad forhindrer mig i at bli’ døbt? vers 37 Og Philip sagde, Hvis du tror med hele dit hjerte, så må du. Og han svarede og sagde, jeg tror at Jesus Kristus er Guds Søn. vers 38 Og han befalede at stridsvognen skulle holde stille: og de gik begge ned i vandet, både Philip og eunukken; og han døbte ham." - DK-KJV. (Vers 37 er blevet fjernet fra de fleste moderne Bibler; det udelader svaret på spørgsmålet om, hvad der forhindrer en i at blive døbt - svaret er: "Hvis du tror med hele dit hjerte").

Satan

Vi tror på, at Satan er en virkelig person, og at han og de faldne engle fører åndelig krig mod Guds planer og hensigter (Joh 13:2; ApG 5:3; Eph 6:11-12). Vi tror, at Satan er et skabt englevæsen, som gjorde oprør og fristede mennesket til at slutte sig til hans oprør mod Gud (Esajas 14:12-17; Ezek. 28:11-19; 1Mos. 3:1-5). Vi tror, at hans magt er overnaturlig, men begrænset, og at han ikke kan handle uden Guds tilladelse (Job 1:6-12; 1 Jo 4:4). Satans evige skæbne er evig pine i ildsøen (Åben 20:10).

Dispensationer

Guds Håndtering af Menneskeheden

Vi tror på Skriftens naturlige inddeling og på formaningen i 2 Tim. 2:15 om at dele sandhedens ord med rette. Dispensationalisme er et evangelisk teologisk system, som behandler spørgsmål om de Bibelske pagter, Israel, kirken og de sidste tider. At Gud har behandlet menneskeheden på forskellige måder og har opdelt den Bibelske historie, herunder opfyldelsen af fremtidige profetier, på det rigtige tidspunkt til de rigtige mennesker eller personer, især når det drejer sig om Israel og det kristne samfund (kirken). Det tydeligste eksempel på dette er forskellen mellem Det Gamle og Det Nye Testamente (2 Tim 2:15; Heb 9:15-17).

Skabelse og Videnskab

Vi tror, at Gud skabte himlen og jorden på seks dage (1 Mosebog 1:1-31, 2 Mosebog 20:11). Vi afviser "Big Bang"- og evolutionsteorierne som »videnskab, der fejlagtigt kaldes sådan«. "Eftersom det som må bli’ kendt omkring Gud er manifesteret i dem; for Gud har vist det til dem.For hans usynlige ting fra denne verdens skabelse af ses tydeligt, som er forstået via de ting der er lavet, ja hans evige vælde og Guddommelighed; sådant at de er uden undskyldning:" - Ro 1:19-20. - DK-KJV. I Bibelen står der: "Tåben har sagt i hans hjerte, Der er ingen Gud" (Sa 53:1a).

Ægteskabet er Foreningen af en Mand og en Kvinde

Synspunkter på utugtig adfærd

Vi tror, at det eneste ægteskab, som Skriften anerkender, er foreningen af én mand og én kvinde (1 Mos 2:24; Rom 7:2; 1 Kor 7:10; Eph 5:22-23). Vi tror, at Gud udtrykkeligt forbyder intim seksuel aktivitet uden for et ægteskab mellem én mand og én kvinde. Vi tror, at alle former for homoseksualitet, lesbianisme, biseksualitet, bestialitet, incest, utugt, utroskab og pornografi er perversioner af Guds intentioner og derfor synd. Vi tror, at Gud forbyder ethvert forsøg på at ændre ens gudgivne kønsidentitet på nogen måde, herunder kirurgi eller udseende (1 Mos 2:24; 1 Mos 19:5, 13; 1 Mos 26:8-9; 3 Mos 18:1-30; Ro 1:26-29; 1 Kor 5:1, 6:9; 1 Th 4:1-8; Heb 13:4) - Vi tror også, at der for en person, der tidligere har praktiseret dette, stadig er tilgivelse og forsoning gennem omvendelse til Gud og med hjertets tro på hans søn Jesus Kristus, til frelse og evigt liv. 

Frelsens vej

Vi tror på, at det klare budskab om frelse er "omvendelse mod Gud, og tro mod Jesus Kristus vor Herre." (ApG 20:21). Vi tror, at frelse er "af nåde" plus ingenting minus ingenting. Vi tror, at Jesus Kristus udgød sit blod på korset, at han døde for vores synder, blev begravet og opstod igen for alle mennesker, og at hvert enkelt menneske vælger at tage imod Guds nåde eller afvise Jesus' fuldbyrdede betaling på korset (1Kor 15:1-4; Rom 3:25; Kol 1:20; Hebr 2:9; 1Joh 2:2) og dermed har de valgt at betale for deres egne synder. Vi tror, at mennesker retfærdiggøres ved tro alene og regnes for retfærdige over for Gud alene på grund af vores Herre og Frelser Jesu Kristi fortjeneste (Ef. 2:8-10; Joh. 1:12; 1 Pet. 1:18-19). Vi tror, at alle de frelste, når de er blevet frelst, bevares ved Guds kraft og dermed er sikre i Kristus for evigt. Vi tror, at evigt liv er enhver troendes nuværende besiddelse (Joh 6:37-40, 10:27-30; Rom. 8:1, 38-39; 1 Kor. 1:4-8; 1. Pe 1:4-5; Judas 1:2). Læs mere: JesusPay

Bortrykkelse og Opstandelse

Bortrykkelsen kommer før trængslen (Pre-Tribulation Rapture)

Vi tror, at Herrens genkomst, det "velsignede håb", er bogstavelig, personlig, synlig og nært forestående, og at bortrykkelsen kan ske når som helst, FØR "Jakobs trængsels tid" (trængslen) begynder. At de troende vil blive bortrykket til himlen for at være sammen med Herren før den syv år lange trængsel, og at Kristus ved slutningen af trængslen vil vende tilbage med sine hellige for at oprette sit tusindårsrige på jorden (1 Th 4:13-18; Tit. 2:13; 1 Th 1:10; Åben 3:10; Zak. 14:4-11; Åben 19:11-16, 20:1-6; Sa 89:3-4). Alle frelste kristne, som er døde gennem tiderne, bliver oprejst ved bortrykkelsen, og vi, som stadig lever på jorden, bliver rykket op i himlen og iklædt uforgængelighed og udødelighed (1Kor 15:52-55, Phil 3:20-21, 1Th 4:16-18). Läs artikel

Israels Plads i Guds plan

Vi tror, at den kristne kirke IKKE har erstattet Israel; "Gud har ikke forkastet hans folk som han forud har kendt.", Romerne 11:2 DK-KJV. (Sa 94:14, Deut. 31:6, 1Sam 12:22, Heb 13:5) "For jeg ville ikke, brødre, at I skulle være uvidende om dette mysterie, for ikke at I skulle være vise i jeres egne indbildskheder; at blindhed delvis er sket for Israel, indtil Hedningernes fylde er kommet ind.Og sådant skal hele Israel bli’ frelst: som det er skrevet, Der skal Forløseren komme ud af Sion, og skal fjerne ugudeligheden fra Jacob: For dette er min pagt med dem, når jeg skal fjerne deres synder.Hvad der angår evangeliet, de er fjender for jeres skyld: men hvad der vedrører valget, de er elskede for fædrenes skyld." - Ro 11:25-28 (DK-KJV).

Mennesket

Alle har syndet og har brug for at modtage Guds forsoning gennem Kristus.

Vi tror, at mennesket blev skabt i Guds billede og lighed, men at menneskeslægten gennem Adams synd faldt, arvede en syndig natur og blev fremmedgjort fra Gud; og derfor er mennesket totalt fordærvet og af sig selv fuldstændig ude af stand til at rette op på sin fortabte tilstand (1 Mos 1:26-27; Ro 3:22-23; Eph 2:1-3, 12). Den menneskelige personligheds hellighed fremgår af, at Gud skabte mennesket i sit eget billede og er bevidst om det, og at Kristus døde for mennesket; derfor har ethvert individ værdighed og er værdig til respekt og kristen kærlighed (Sa 8:4-9; Kol 3:9-11).

Menneskets evige tilstand, i himlen eller helvede

Vi tror på alle menneskers legemlige opstandelse, de frelste til evigt liv og de ufrelste til dom og evig straf (Matt. 25:46; Joh. 5:28, 29, 11:25-26; Åben 20:5-6, 12-13). Vi tror, at himlen og helvede er virkelige steder, hvor de frelste vil tilbringe evigheden i glæde hos Gud, mens de fordømte vil lide evigt i ildsøen sammen med Satan (Åben 20:10; Matt 25:46). Og at de frelstes sjæle ved døden er fraværende fra kroppen og til stede hos Herren, hvor de i bevidst salighed venter på den første opstandelse (bortrykkelsen), hvor ånd, sjæl og krop forenes for at blive herliggjort for evigt sammen med Herren (Luk 23:43; Åben 20:4-6; 2 Kor 5:8; Fil 1:23; 3,21; 1 Th 4:16-17). Vi tror, at de vantros sjæle efter døden forbliver i bevidst lidelse indtil den anden opstandelse (efter 1000-årsriget), hvor de, forenet i sjæl og legeme, skal fremstå og dømmes efter deres gerninger ved den store hvide trone og kastes i ildsøen, ikke for at blive tilintetgjort, men for at lide evig straf i bevidsthed. "... og uden blodsudgydelsen er ingen forløsning.", Heb 9:22 - DK-KJV. (Ro 3:23; Lukas 16:19-26; Matt. 25:41-46; 2 Th 1:7-9; Judas 6-7; Mar. 9:43-48; Åben 20:11-15).

Bibeln.Online

Bibelen er vores Verdensbillede, vores Eneste og Endelige Autoritet for Tro og Praksis

SKJVB-PROJEKTET
3

Vores doktrinære position:

Om vores tilgang til oversættelsen af King James Bibelen til svensk

Billede: 1611 King James Version, første udgave (faksimileudgave)


Svensk KJV Bibel

SKJVB - Den Svenske KJV Bibel er en direkte oversættelse af den autoriserede King James-version fra 1611 (inkl. 1769). I oversættelsen af King James Bibelen har vi taget hensyn til sproget og tekststrukturen i den engelske King James Bibel, og det er velbevaret og tydeliggjort i den svenske oversættelse gennem en afstemt brug af tegnsætning.


Majoritetsteksten og den Masoretiske tekst

Vi følger den række af manuskripter, som King James Bible er baseret på: Majoritetsteksten i Det Nye Testamente (Textus Receptus) og den Masoretiske tekst i Det Gamle Testamente. Vi anser dette for at være den korrekte række af manuskripter.


Majoritetsteksten

Vi afviser totalt minoritetsteksten: Septuaginta, Westcott og Horts arbejde og Nestle-Alands »Novum Testamentum Graece«: Codex Sinaiticus (א); Codex Vaticanus (B); Codex Alexandrinus (A) og andre. Vi anser alle disse for at være ødelagte Manuskripter.


Desuden har vi denne holdning til oversættelsesarbejdet:

  • At det er den engelske KJV Bibel, der har den ultimative autoritet. Det er King James Bibelen, det bevarede, ufejlbarlige og levende Guds ord på engelsk, der korrigerer den svenske oversættelse og ikke omvendt; hverken den svenske, græske eller hebraiske tekst korrigerer KJV Bibelen.

  • KJV-bibelen er en direkte oversættelse af King James Authorised Version baseret på den korrekte række af manuskripter fra Det Nye Testamentes Majority Text (Textus Receptus) og Det Gamle Testamentes Masoretiske Tekst. Vi bruger derfor ikke nogen manuskripter fra Minority Text eller Septuaginta.

  • Vi fordrejer heller ikke Guds ord eller tilpasser den sunde lære for at være P.C., Politically Correct, men vi bestræber os på at være B.C., Biblically Correct - Amen!

KING JAMES BIBLER
4

Vores doktrinære position om Bibelen:

Guds ord, de Hellige Skrifter, er vores eneste og endelige autoritet for tro og praksis!

Vi tror på, at Bibelen er den absolutte autoritet for tro og praksis. Den er den endelige kilde til alle spørgsmål om tro, livsstil og kirkeordning. Traditioner, menneskelige meninger og selv såkaldt videnskab, som er i modstrid med den bibelske lære, anerkendes ikke som bedre end Guds ord. Bibelen, der er inspireret og bevaret af Gud, bærer hans absolutte autoritet og er den fuldstændige og ufejlbarlige vejledning i vores liv.
Vi tror også på, at Bibelen er historisk korrekt, og at den forudsiger alle detaljer i fremtiden, selv om den blev skrevet af mere end tyve forskellige forfattere (ved Guds hånd) på tre forskellige kontinenter, som også levede med mere end tusind års mellemrum, forudsiger den nøjagtigt alle detaljer i fremtiden uden at begå en eneste fejl.

Vores holdning til de Apokryfe eller Deuterokanoniske skrifter

Billede: 1611 King James Version, første udgave (faksimileudgave) Apokryferne blev placeret mellem GT og NT


Titelsideteksten i den første udgave fra 1611 nævner ikke Apokryferne:

The

HOLY BIBLE,


CONTAINING THE OLD TESTAMENT,

AND THE NEW: 

NEWLY TRANSLATED OUT OF THE ORIGINAL TONGUES: & WITH THE FORMER TRANSLATIONS DILIGENTLY COMPARED AND REVISED, BY HIS MAJESTY’S SPECIAL COMMAND

APPOINTED TO BE READ IN CHURCHES


Apokryferne er skrifter "af tvivlsom oprindelse" og er ikke en del af Guds ord

Vi afviser de apokryfe eller deuterokanoniske skrifter: Tobit, Judit, Ester ifølge den græske tekst, Første Makkabæerbog, Anden Makkabæerbog, Salomons Visdom, Jesu Siraks Visdom, Baruk, Jeremias' Breve, Tillæg til Daniel, Manasses Bøn - Vi afviser også Enoks Bog. Disse bøger har mange teologiske uoverensstemmelser og er IKKE en del af de kanoniske bibelske tekster. Vi er enige med kong James I, som sagde: "Hvad angår de apokryfe bøger, udelader jeg dem, fordi jeg ikke er katolik ..." - "Basilikon Doron" (1599).
Den romersk-katolske kirke henter nogle af sine læresætninger fra de apokryfe bøger, f.eks. deres lære om pinsen eller skærsilden, der ses som en tilstand af midlertidig straf, hvor sjæle, der er døde i nåde, men endnu ikke er fri for alle synder, renses. De henviser for eksempel til Anden Makkabæerbog 12:41-45 (verset nævner, hvordan Judas Makkabæus og hans mænd indsamlede penge som et sonoffer for de faldne soldater, så de kunne blive befriet fra deres synd).
Den mest almindelige beskrivelse af det græske ord 'ἀπόκρυφος' (apókryphos) er 'skjult', 'hemmelig' eller 'esoterisk'. Det har sine rødder i det græske verbum "ἀποκρύπτειν" (apokryptein), som betyder »at skjule« eller "at gemme væk". Ordet "apokryf" bruges dog både i litterære og filosofiske sammenhænge om værker, der anses for at være "af tvivlsom oprindelse« eller »værker, der fejlagtigt tilskrives en bestemt forfatter". I disse tilfælde er udtrykket en markør for usikkerhed om værket. I King James Bible står ordet »Apocrypha« øverst på hver side i den første udgave fra 1611 (se billedet ovenfor), og det er indlysende, at hver gang vi ser ordet "Apocrypha", kan vi i stedet læse »af tvivlsom oprindelse«, og da den romersk-katolske kirke blandt andre hævder, at den hører til Bibelen, passer udtrykket »værker, der fejlagtigt tilskrives en bestemt forfatter« også, da Gud IKKE er forfatter til de apokryfe bøger.
Vi benægter ikke, at King James- Bibelen tidligere havde de apokryfe bøger, som var klart adskilt fra Det Gamle Testamente og placeret mellem Det Gamle og Det Nye Testamente, med teksten i slutningen af Malakias "Profeternes afslutning", men vi hævder, at apokryferne er skrifter "af tvivlsom oprindelse", og at de ikke er en del af Guds ord.

Denne holdning er vores personlige opfattelse og tro, som er baseret på Guds ord, den Hellige Skrift.

Religions- og ytringsfrihed er beskyttet af Sveriges grundlov.
SKJVB-projektets doktrinære holdning, tro og personlige meninger er dækket af og beskyttet af vores gudgivne svenskelov om religionsfrihed,
Hvilket også betyder, at du har ret til IKKE at have den samme opfattelse som præsenteret her.
Stor fred har de, som elsker din lov, og ingenting skal krænke dem. - Sa 119:165 (SKJVB oversat til dansk)
Sveriges lov om religionsfrihed

Sveriges lov om religionsfrihed reguleres primært af regeringsformen (RF), som er en del af den svenske grundlov. Den indeholder bestemmelser om religionsfrihed og andre grundlæggende rettigheder og friheder:

Regeringsformen (1974:152) - Kapitel 2, Grundlæggende rettigheder og friheder

Artikel 1

"Enhver borger er garanteret i forhold til det offentlige 

  1. Ytringsfrihed: frihed til at kommunikere information og til at udtrykke tanker, meninger og følelser i tale, skrift eller billeder eller på anden måde. 

  2. "informationsfrihed": friheden til at søge og modtage oplysninger og til at tage hensyn til andres meninger 

  3. forsamlingsfrihed: friheden til at organisere og deltage i møder med henblik på uddannelse, meningstilkendegivelse eller andre lignende formål eller med henblik på religionsudøvelse 

  4. "demonstrationsfrihed": friheden til at organisere og deltage i demonstrationer på offentlige steder 

  5. "Foreningsfrihed" betyder friheden til at slutte sig sammen med andre til offentlige eller private formål. 

  6. 'Religionsfrihed' betyder friheden til enten alene eller i fællesskab med andre at udøve sin religion."

Artikel 2

"Enhver borger skal beskyttes mod at blive tvunget til offentligt at give udtryk for sine politiske, religiøse, kulturelle eller andre holdninger. Han skal ligeledes beskyttes mod tvang til at deltage i møder for at udtrykke meninger eller andre meningstilkendegivelser eller til at tilhøre religiøse samfund eller andre sammenslutninger for fælles udøvelse af sådanne meninger."

Lov (1951:680) om religionsfrihed

Denne lov, også kendt som religionsfrihedsloven, siger specifikt, at alle har ret til frit at udøve deres religion, og at ingen kan tvinges til at deltage i religiøse aktiviteter eller bekende sig til en bestemt tro.

Religionsfrihedsloven og regeringsgrundlaget sikrer tilsammen, at personer i Sverige har ret til frit at udøve deres religion uden indblanding fra staten, og at de er beskyttet mod tvang i religiøse spørgsmål.